30 apr Størkonkurrence i Simons Put & Take
D. 25 April havde Emil og Jeg tilmeldt os konkurrence i Simons Put & Take. Vi kørte sent fredag aften og Var derovre omkring kl 4 om morgenen, hvor vi måtte rigge op på pladserne fra kl 6. Så en lille lur i bilen blev det til inden vi skulle i gang.

Vejret var ikke det bedste, der blæste omkring 10 sekundmeter og skæbnen ville det sådan at Emil og jeg fik den plads der havde vinden direkte mod os. ikke helt optimalt når den plads vi havde ud fra dybdekortet, ikke havde nogle umiddelbare huller eller lignende hvor fiskene kunne have interesse om at komme forbi.
kl. 7 startede konkurrencen og vi fik kastet vores madding ud. vi forsøgte begge med sild, men kom hurtigt frem til at det var meget bøvlet både grundet forholdende, men også fordi sildene var så bløde. Heldigvis havde jeg taget de to ørreder jeg havde fanget i Pinds Mølle med så vi kunne bruge dem som madding.
ca. kl. 8 var der bid første gang, en Belugastør på 190 cm tog min madding og gav en hård og solid fight. Det tog cirka 20-25 minutter at få denne ind.

igen 8.30, næsten lige efter at forrige fisk var blevet landet, havde jeg endnu engang bid. Denne gang var det endnu en Beluga, denne gang på 187 cm, endnu en formidabel fight! Simons put & Take er meget anderledes i forhold til Ny Thorup hvor vi mest har fisket, da den gennemsnitlige dybde er over dobbelt så dyb, ca 5 meter og der er huller der går ned til 12 meter, så fiskene havde masser af plads til at give den gas på!

Så vidt jeg husker, var det her jeg havde et virkeligt tungt hug af en Stør der opførte sig noget anderledes end de to andre. Vi nåede på en halv time kun lige at se ryggen på den på trods af det stærke grej, og det endte med at den/jeg fik rettet krogen ud under fighten. Emil og jeg var begge ret sikre på at det var en af de hvide stør de har i søen, som skulle være 70+ kg og 2 meter+.
Heldigvis var der ikke meget tid til at være sur (for mit vedkommende), da der igen omkring 10.30 var endnu et hug på min stang, Denne gang en Beluga på 182 cm.

kl. 12 var der endnu engang bud efter min madding, og denne gang var det endnu en Beluga på 187 cm.

omkring 13.30 var der endu engang bid ved mig, Denne har vi kun taget målebåndsfoto til konkurrencen af, da vi mente vi havde fanget den før, men nu hvor jeg har gået vores indmeldinger igennem, kan jeg se at det faktisk er en vi ikke havde fanget før. Dette var dog også dagens mindste stør, på 177 cm.
Som i nok kan læse, var der lagt i ovnen til en rigtig dårlig stemning på vej hjem i bilen, Da Emil på nuværende tidspunkt ikke havde fanget nogen. Han havde godt nok haft bid, men havde dog ikke succes med at få dem ind. Heldigvis fik han bid kl 14. ca. Dagens største for os, på 194 cm.

Alt i alt en fantastisk dag, trods det blæsende vejr. Det er dog aftalt at når vi skal til Hove fiskepark 3/5, så er det Emil der fanger fisk og mig der slikker sol, da vejret skulle være meget anderledes.
Vi skyder på at samlet vægt for de 6 Stør, ligger på Lige omkring 250 kg i alt. Hvilket må siges at være godkendt!
Sorry, the comment form is closed at this time.